Hjemme Fysioterapi Nordsjælland
Jeg hjælper dig i gang med målrettet træning derhjemme, hvor du føler dig tryg og kan genoptræne i dit eget tempo.
Jesper C. Hansen
Bachelor i Fysioterapi,
fysioterapeut
Jeg tilbyder
Jeg tilbyder træningsterapi i hjemmet – efter operation, ved funktionsnedsættelse eller hvis du bare gerne vil godt i gang.
Træningen foregår hos dig, i dine egne trygge omgivelser, hvor du kan slappe af og fokusere på det vigtigste: at få kroppen i gang.
Jeg har valgt udelukkende at tilbyde hjemmetræning, fordi mange oplever, at det kan være svært at komme ud – hvad enten det skyldes smerter, svækkelse eller angst. Jeg kører derfor ud til dig, så du kan træne dér, hvor du føler dig mest tryg og fri.
Alle får et personligt træningsprogram, så du kan fortsætte på egen hånd, når forløbet slutter. Øvelserne planlægges i samarbejde med dig og tilpasses præcis din situation og dine mål.
Jeg tilbyder ikke massage og hjælp til personlig pleje.
Priser
Træning
Første time (samtale hvor vi vil klarlægge dine mål med træningen, incl undersøgelse og test): 795,- kr.
En halv times træning, hvor vi træner efter dine mål: 395,- kr.
Kørsel
Kørsel er gratis i Hillerød, alle andre steder betales 75,- kr. pr 10 km kørt.
Der kan betales via mobilepay, kontant eller ved bankoverførsel